Industriemballage

STOK Emballage tilbyder et stort sortiment af industriemballager. Produktsortimentet omfatter både standardprodukter og kundetilpassede produkter til produktion, opbevaring og transport, fortrinsvis i rent, stærkt og hygiejnisk plast.

Generelt tjener emballage til at minimere kassationer, spild og reklamationer. Derfor udvikler og forbedrer vi, sammen med kunderne, de løsninger som giver de bedste besparelser og mest optimale forhold. Dipack bølgeplast er et godt eksempel på dette, da vi i Dipack kan udvikle og producere kasser, som passer præcist til kundens produktionsanlæg og produkt. Dipack tåler vand, olie og kemikalier og kan derfor bruges i alle industrier, både som engangs- og flergangsløsning. Dipack finder også stor anvendelse, som transportbeskyttelse af aluminiumsplader, bordplader og trapezplader.

Plastemballager anvendes indenfor mange brancher, såsom metalindustri, kemiproduktion, elektronikindustri samt affald og genvinding. Især plastpaller har stor udbredelse, da de anvendes til intern håndtering og lagring, men også til forsendelse og eksport. En af de helt store fordele ved plastpaller er, at de kan anvendes overalt i verden uden certificering, gasning eller godkendelser.

Store industriemballager som pallekar, palletanke og foldbare pallecontainere gør det muligt, at opbevare og transportere væsker, pulver, granulat, metaldele og andre uhåndterlige produkter på en pladsbesparende og effektiv måde. Standardmålene gør pakning i lastbil og på lageret optimal, hvilket sparer plads og transportomkostninger.

Sortimentet er stort og mulighederne mange, så kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ikke finder det du søger. Vi hjælper gerne med at finde en løsning, der passer til jeres projekt.